Alle den ienen de dessen ieghenwardeghen bre{e}ff seen edder horen lesen begehre wi raetmanne der stat to der Wismer witlik to wesende vnde betughen opembare dat de beschedenen manne her Marquard Bantzekowe vnde her Johan Tuckezwert vser stat borghermestere de in deme iare neghest gheleden weren to Lubeke ouer den deghedinghen vmme de twidracht vnde maninghe de de van Lubeke hadden tieghen en deel der holsten heren manne alze vmme de schicht dat ze we{e}ren mit Detleue vnde Godschalk Gotendorpe vor erer stat vnde wolden en de aff ghewůnnen hebben vnde ze liues vnde godes vorderuet hebben vnde vmme den dotslag de an eren vogheden vnde de{e}nren ghescheen was der de heren greue Clawes greue Alph vnde greue Gheerd van Holsten vnde de van Lubeke an beident tziden bleuen bi der hoocheborn vorstinnen Margareten koninghinnen to Norweghen vnde bi den steden Hamborg Lunenborg Rostok Stralessund vnde bi den vorscreuenen vnser stat borghermesteren. Des hebben de suluen vnse borghermestere vns ghezecht vnde berichtet dat en des vordenke dat id ghedeghedinghet vnde ghesproken wart in desser wys alze hir naschreuen steyt: To deme ersten male alzo dat de iene de de van Lubeke dor der schicht willen erer stat vnde den dotslag erer voghede vnde deenre alrede voruestet hebben den scolen de vorbenomeden heren van Holsten vorbeden ere lant slote vnde vere vnde scolen en beden oft se dar bouen in ere lant quemen dat ze zik denne ieghen zee vorwaret wolden hebben vnde scolen ere viende darvmme wesen vnde scolen zee ok voruesten vnde like den van Lubeke veruolghen vnde scolen in ereme lande beeden dat ze numment huze houe edder spyze. Weret dat id dar bouen iemend dede de scal like den vorscreuenen voruesteden schuldig wesen ok scolen de vorbenomeden heren van Holsten den van Lubeke vnde den eren ghunnen ere vere lant vnde slote open to wezende ere vyende de van der vorscreuen schicht ere viende sin edder viende werden to arghende vnde scolen en ok darto behulpen wesen sůnder vppe vorsten vnde heren vnde scolen sik ok nicht mit en zonen daghen edder vreden sůnder de van Lubeke noch de van Lubeke sunder zee. Ok scolen de suluen heren van Holsten ke{e}zen ve{e}re ůte deme raede to Lubeke vnde de van Lubeke scolen ke{e}zen ve{e}re vte deme rade der heren van Holsten vnde de achte scolen dat vnder zik ke{e}zen oft de ienne de hirna mer der holsteschen heren man van den van Lubeke der vorscreuenen schicht vnde dotslag erer voghede vnde de{e}nre vnde oft dar iement raed vnde daed mede ghehat hadde vnde oft ze hirna{e} mer iement houede husede edder spyzede beteghen wert schuldich si edder nicht . Werden ze des enes dat hee schuldech sy so scolen de heren van Holsten den mit den van Lubeke voruesten vnde voruolghen konen ze ok des nicht e{e}nes weerden so scholen de achte ene tyd dar to nemen dat ze zik des beuragen. Is hee unsculdech dat he des ghenete vnde konen de achte des nicht enes werden oft hee schuldech si edder nicht so scholen de achte des e{e}nes werden vnde macht hebben wo he zik der ticht vor den achten vndleddeghen schole. Vnde weret sake dat de vorscreuenen heren van Holsten ere eruen vnde naekomelinghe edder de van Lubeke vnde de ere beschedeghet worden van den eren vyenden de ze tozamende voruestet hebben wat hulpe den heren van Holsten eren eruen vnde nakomelinghen de van Lubeke edder de heren van Holsten den van Lubeke ieghen de suluen don scholen dat schal staen to de suluen achten alzo dat malk deme andren truwelken helpe vnde mit truwen meene sůnder arghelist. Vnde weret dat iement storue van den veren de darto koren weerden vte deme rade to Lubeke so scolen de heren van Holsten enen andren in de stede wedder ke{e}zen. Des ghelyk scolen de van Lubeke wedder keezen oft iement storue vte deme ra{e}de der heren van Holsten Vnde alle desse vorscreuenen deghedinghe scholen de heren van Holsten den van Lubeke in eren breuen bezeghelen vnde de breue vnde deghedinghe scholen den van Lubeke in al eren andren breuen de ze hebben to neneme schaden komen. Vnde des to tůghe dat vnse borghermestere vorbenomet alle desse vorscreuenen stucke vns ghezeght vnde berichtet hebben so hebbe wi raedmanne der stat to der Wismer vnse grote ynghezeghel vor dessen ieghenwardeghen breff ghehenghen laten de gheuen vnde screuen is na godes bort duzent iaer drehundert iaer in deme souen vnde achtenteghesten iare des neghesten donredaghes vor der hochtyd sunte Mathewes des hilghen apostels vnde ewangelisten.
Vi rådmænd i staden Wismar begærer og bevidner åbenbart, at det skal være vitterligt for alle dem, der ser dette nærværende brev eller hører det læse, at de kloge mænd, hr. Markvard Bantzekow og hr. Johan Tuckezwert, vor stads borgmestre, som i sidst forgangne år var i Lübeck til forhandlingerne angående den strid og de retskrav, som de fra Lübeck havde mod en del af de holstenske herrers mænd, nemlig angående den tvist, som de havde med Detlev og Godskalk Gotendorp ved deres stad, hvor de ville have aftvunget dem den og ødelagt dem på liv og gods, og angående det drab, som var begået på deres fogeder og tjenere, i hvilken sag de herrer grev Klaus grev Adolf og grev Gerhard af Holsten og de fra Lübeck på begge sider bad om at få en afgørelse hos den højbårne fyrstinde Margrete, dronning af Norge og stæderne Hamburg, Lüneburg, Rostock, Stralsund og hos vor stads førnævnte borgmestre. Dertil har de samme vore borgmestre sagt til os og berettet, at de huskede, at det blev forhandlet og aftalt på denne måde, som herefter står skrevet: For det første således, at de, som allerede havde erklæret dem fra Lübeck fredløse på grund af den tvist med deres stad og drabet på deres fogeder og tjenere, dem skulle de førnævnte herrer af Holsten nægte adgang til deres land, slotte og færger og skulle meddele dem, at hvis de alligevel kom til deres lande, så ville de erklære krig mod dem, og de skulle være deres fjender og skulle også dømme dem fredløse og forfølge dem ligesom dem fra Lübeck og skulle i deres land aflægge ed på, at de aldrig ville huse dem, give dem herberge eller mad. Skulle det ske, at nogen alligevel gjorde det, så skal de være skyldige ligesom de førnævnte fredløse, og de førnævnte herrer fra Holsten skal lade deres færger, land og slotte stå åbne for dem fra Lübeck for at skade deres fjender, som er deres fjender på grund af den førnævnte tvist eller bliver deres fjender, og de skal også være dem behjælpelige, undtagen mod fyrster og herrer, og skal heller ikke forsone sig med dem, holde møde eller slutte fred uden dem fra Lübeck, ej heller skal de fra Lübeck gøre det uden dem. Endvidere skal de samme herrer af Holsten vælge fire fra rådet i Lübeck, og de fra Lübeck skal vælge fire fra herrerne af Holstens råd, og de otte skal afgøre det indbyrdes, om den af de holstenske herrers mænd, der herefter yderligere bliver anklaget af dem fra Lübeck angående den førnævnte tvist og drabet på deres fogeder og tjenere, skal anses for skyldig eller ej, og hvis nogen havde bidraget med råd og dåd og herefter yderligere husede dem, gav herberge eller mad. Bliver de enige om, at han er skyldig, så skal herrerne af Holsten dømme ham fredløs og forfølge ham sammen med dem fra Lübeck, men kan de ikke blive enige om det, så skal de otte fastsætte en tid, hvor de rådslår om det. Er han uskyldig, skal han nyde godt af det, og kan de otte ikke blive enige, om han er skyldig eller ej, så skal de otte blive enige og fastsætte, hvordan han skal rense sig for anklagen over for de otte. Og skulle det ske, at de førnævnte herrer af Holsten, deres arvinger og efterkommere eller de fra Lübeck og deres blev forulempet af deres fjender, som de sammen har erklæret fredløse, hvad hjælp de fra Lübeck skal yde herrerne af Holsten, deres arvinger og efterkommere, eller herrerne af Holsten skal yde dem fra Lübeck, det skal være op til de samme otte, således at hver hjælper den anden i troskab og i tro mening uden svig. Og skulle det ske, at nogen døde af de fire, som er valgt dertil fra rådet i Lübeck, så skal herrerne af Holsten vælge en anden i stedet. Ligeledes skal de fra Lübeck vælge en anden, hvis nogen døde fra herrerne af Holstens råd. Og alle disse førnævnte aftaler skal herrerne af Holsten besegle for dem fra Lübeck i deres breve, og brevene og aftalerne skal ikke komme til nogen skade for dem fra Lübeck med hensyn til alle deres andre breve, som de har. Og til vidnesbyrd om, at vore førnævnte borgmestre har sagt os og berettet alle disse førnævnte punkter, så har vi rådmænd i staden Wismar ladet vort store segl hænge på dette nærværende brev, som er givet og skrevet efter Guds fødsel 1300 år, i det 87. år nærmeste torsdag før hellige apostel og evangelist sankt Matthæus' fest.