Prudentibus uiris et discretis . dominis consulibus in Lybeke . ceterisque omnibus ad quos presentes littere peruenerint . Den laten de ratlyde van Randerhusen . an useme heren gode innighliken groten . Dat schal aller malkke witlik wesen . dat Henneke Sassen . Gerbort Cülen knecht brack unser stades recthicgeyt mit siner kopenscap unde dar mede vor warnen wart und sic schuldich gaf ende vestede to uns ratlüden. ♦
Do hadde he gebroken an iewelken børghere . xviii . solidorum lubicensium dat wart eme gelaten umme der heren willen van Lubeke unde andere goder lüde wille . altomale uppe iiii lubesche mark . hedde he de iiii . lubesche mark tho thiden utghegeuen so ne hedde eme / dat nicht mer geschadet / io doch ene wart uns nicht mer van eme . dan iiii . lubesche mark . unde dar mede / so wart it geendet unde gelendet vor uns / als / dat he uns bat dorch got . unde unser vrouwen willen . hedde he ith an uns gebroken . dat wi eme dat wolden vorgeuen / ♦
Tho tüghe desser vorgeseder sthucke sette wi unser stades ingesegel . hir vore . des brief wart gescreuen an deme lvii . iare na godes bord . in sunthe Mertens auende
Til de kloge og gode mænd, herrerne rådmændene i Lübeck og alle øvrige, til hvem nærværende brev når frem. Rådmændene i Randers sender fromme hilsener i vor herre Guds navn. Det skal være vitterligt for alle, at Henneke Sassen, Gerbort Cülens svend, brød vor stads rettigheder med sin handel og blev indstævnet og erklærede sig skyldig og bekræftede det til os rådmænd. Da var han blevet hver borger 18 skilling lybsk skyldig, de blev ham eftergivet på grund af herrerne i Lübeck og andre gode folk og nedsat til alt 4 lybske mark. Havde han med tiden betalt de 4 lybske mark, så havde det ikke skadet ham mere, så fik vi ikke mere af ham end 4 lybske mark, og dermed så blev det afsluttet for os således at han bad os for Guds og vor Frues skyld, at hvis han havde været os noget skyldig, at vi så ville eftergive ham det. Til vidnesbyrd om disse fornævnte stykker sætter vi vor stads segl her for det brev, der blev skrevet i det 57 år efter Guds fødsel på den hellige Mortens aften.